Fantastisk weekend for U9 og U11

Weekenden har været fantastisk for vores U9 og U11 drenge.
På klubbens Facebook side, kan I se en masse billeder, som vidner om en skøn weekend.
Vi har modtaget dette dejlige skriv fra trænerteamet, som vi gerne vil dele med jer alle:
Wauw for en weekend for U9 og U11. Skaw Cup for U9 lørdag, med højt humør, fantastisk forældre opbakning og masser af lærerig fodbold. Vi var et enkelt point fra at spille om at ryge videre i semifinalen. Alle drengene kæmpede flot og der var et fantastisk sammenhold både på og udenfor banen, hvor forældrene bakkede op med snacks og drikke samt hepning. Vi var hjemme kl. 18 til overnatning for drengene i Bangsbo Frejas klubhus
Bangsbo Frejas venner har endnu engang givet os en kæmpe støtte til at skabe sammenhold og hygge, ved at sponsorere pizza og sodavand til alle forældre og børn som deltog. Tusinde tak, skal lyde fra os alle sammen.
Det blev ikke til megen søvn for vi hyggede os simpelthen så meget 😴 Efter morgenmad for de overnattende, kørte både U9 og U11 til Try/Thorshøj Cup. U9 endte med en sølvmedalje.
For første gang nogensinde var vores U11 hold afsted til kampe med deltagelse af nogle af vores U9 drenge. Mange helt nye i fodbold og alle første gang på stor bane. Det var nogle hårde og udfordrende kampe med nederlag men trods det, gav de aldrig op og blev ved med at kæmpe. Det vandt vi helt sikkert guld i, sammen med hygge og sammenhold på tværs af holdene.
Vi vil også gerne takke forældrene for at bakke op om drengene med kørsel, snacks, kage, drikkelse og opbakning til kampene.
Der blev skabt mange gode minder denne weekend og vi udvikler os hele tiden fodboldmæssigt. Godt gået af alle drengene, nye som gamle spillere.
⚽ Træner teamet U9 og U11⚽️