Menu

Generalforsamling 2026

image
Christina Emborg
24. marts 2026 kl. 14:35

Mandag aften blev der afholdt velbesøgt generalforsamling i Boldklubben Bangsbo Freja. 


Dagsorden var iflg vedtægter, og Søren Mathiassen påtog sig endnu engang rollen som dirigent.


Første punkt var bestyrelsens beretning, og heri fik alle trænere, holdledere og frivillige stor ros for deres indsats rundt omkring på alle hold. 


Indrømmet har året også været hårdt, da bl.a. kampen for at finde frivillige til diverse opgaver ofte føles umulig, ligesom vi altid gerne vil have flere medlemmer i klubben. Men flere og nye ideer og tiltag kommer forhåbentlig til at hjælpe med disse opgaver.


Klubben har bla ansat Ole Nielsen som børne-ungdomskonsulent, og det håber vi får en positiv indvirkning på disse afdelinger. 


Men vi har brug for flere frivillige kræfter, uden dem ingen klub. 


Vi ser frem mod det nye år med positivitet, og har flere projekter i støbeskeen. Bl.a. afholder vi igen Bangsbo cup, som vi i år udvider med flere hold og tiltag. Samtidig vil vi gerne lave noget for de små årgange, et ‘mini-Bangsbo cup’. 

Datoen for Bangsbo Cup bliver i år lørdag d.27.juni.


Bestyrelsen fremhæver hjælpen og støtten til klubben og klubbens medlemmer fra Bangsbo Frejas Venner og fra Bangsbo Frejas bingoklub. Bestyrelsen opfordrer til at man støtter disse gennem eks medlemsskab af BFV som kun koster 100kr om året. 


Årsregnskab og budget bliver som vanligt godkendt uden bemærkninger.


Kontingent for medlemmer i fodboldklubben bibeholdes og dvs kontingent opkræves 2 gange årligt. Satser kan ses på klubbens hjemmeside. 


Christina Emborg træder efter eget ønske ud af bestyrelsen til aftenens generalforsamling 


Bestyrelsen består således af formand Tobias Andersen, næstformand Kim Birk og kasserer Tommy Pedersen. 

Luk