Menu

Senior starter snart sæson 2026

image
Christina Emborg
19. marts 2026 kl. 18:27

Træningen har for længst været i gang, ja faktisk stopper den aldrig, da vinteren bruges på kunstgræsbanen og i Bangsbohallen.


Der er kommet nye spillere til, og tidligere spillere er vendt retur. Alle er velkomne uanset niveau, erfaring, og det er dejligt at flere vil være med.


Trænerteamet Peter Weiss og Christian Nielsen fører an for serie 4 holdet, mens Marc S.Nielsen og Nikolaj C.Andersen står i spidsen for serie 5 holdet i kommende sæson.


I foråret supplerer U19 spillere op på senior holdene til kampe, ligesom de seniorspillere der aldersmæssigt kan, vil hjælpe til U19 kampe. 


Samarbejdet er vinteren over intensiveret, og fællesskabet og det sociale inddrager både U19 og senior spillere. 


Der prioriteres god og konstruktiv træning til alle, uanset hvilket hold man primært er tilknyttet. 


På lørdag d.21.marts er der sidste træningskampe for serie 4 kl 13.00, og for serie 5 kl 15.00. 

De skal møde 1. og 2. holdet fra Dybvad, og begge kampe spilles på kunstgræsbanen Bjerget.


Frivillige fra klubben vil grille pølser og sælge disse samt øl/vand til favorable priser under begge kampe.


Der ser ud til at blive skønt forårsvejr på lørdag, så vi håber at mange vil finde vej forbi og støtte dette initiativ.


Luk