Menu

Træner hygge i klubhuset

image
Christina Emborg
07. november 2024 kl. 19:23

Træner-hygge og afsked med tidligere formand.


Torsdag d. 7/11 havde fodboldudvalget i Bangsbo Freja inviteret alle trænere, holdledere, frivillige mm i klubben til et par hyggelige timer i klubhuset. Formålet var at sige tak for alles indsats i klubben, og ikke mindst få snakket på kryds og tværs af årgangene.


På trods af lidt afbud i sidste øjeblik, så lykkes det at samle næsten 30 af klubbens trænere, og det blev som vanligt nogle rigtig hyggelige timer.


I år valgte fodboldudvalget at byde på en to-retters menu fra Arena Nord, hvor kokken havde lavet laks, dressing og flute til forret. Derefter kyllingefilet og svinekam med grøntsager, kartoffel gratin og sovs. 


Blandt de inviterede var nu tidligere formand Almina Nikontovic. Almina fik en fortjent klapsalve, blomster og en stor tak for sin indsats som formand i klubben.


Tidligere på efteråret blev Tobias Andersen valgt som ny formand på en ekstraordinær generalforsamling. Herinden havde Almina været sygemeldt gennem længere tid, og valgte at trække sig pga helbredsmæssige problemer. Derfor var Almina heller ikke tilstede på denne ekstraordinære generalforsamling.


Både fodboldudvalget og bestyrelsen er yderst taknemmelige for alle trænere og deres store indsats i klubben. 

Som vi altid siger-uden vores frivillige og trænere, så har vi ingen klub.




 

Luk