Træneraften med prisuddeling
Forrige mandag havde bestyrelsen indbudt alle trænere i klubben til den årlige hygge-aften, som tak for en god indsats i den forgangne sæson.
Udover lidt info fra administrationen, kunne vi også kåre ‘Årets frivillige træner 2025’, som udover den flotte titel også belønnes med en pengegave. Dette kan lade sig gøre, da klubben har modtaget en anonym donation til netop dette formål.
Det var ikke let at vælge, da vi sætter pris på alle vores trænere i klubben, men vi valgte at prisen skulle gå til mette Leer, som er træner på klubbens U7 hold.
Mette meldte sig hurtigt som hjælper i klubben, og hun har styr på tingene. Hun er god til at tiltrække nye medlemmer, og har et godt forhold til både spillere og forældre. Klubben håber på, at Mette er at finde på træner fronten mange år fremover
Vores nye børne og ungdomskonsulent Ole Nielsen fik også mulighed for at præsentere sig selv.
Efter diverse informationer var der spisning, og hyggelig samvær. Snakken gik lystigt blandt alle, og det er utrolig konstruktivt, når vi snakker på tværs af årgange og hold.