Menu

U17 drenge deltog i Aalborg City Cup

image
Christina Emborg
18. juni 2025 kl. 19:54

U17 drenge deltog i Aalborg City Cup 2025.


Ligesom U17 piger tilbragte U17 drenge også Kristi himmelfartsferien med at deltage i Aalborg city cup.


Deres fokus var lidt mere ‘resultatpræget’, så de gik benhårdt efter at vinde-og efter at nå finalen.


Dette mål var næsten opnået, da Bangsbo Freja vandt den indledende gruppe med en målscore på 10-0 efter tre kampe, og derefter gik i en mellemrunde pulje. 


I mellemrunden er der 3 hold, hvor vinderen går i finalen. Andenpladsen går i bronze kamp. 


Bangsbo Freja vinder deres kamp mod et tysk hold 4-0. Det andet hold nemlig Thisted, slår også det tyske hold 4-0.


Inden Bangsbo Freja og Thisted mødes, granskes reglerne for, hvordan man går videre til finalen, da holdene er helt lige inden den spændende kamp.


Det som er afgørende for placering, er følgende;

Point

Indbyrdes kampe

Flest scorede mål

Fair play point

Lodtrækning.


Træner Peter Høeg forklarer således hvordan tankerne hos både spillere og trænerteamet var: 


‘Vi er derfor klar over at fair play point kan blive afgørende. Fair play point bliver givet af dommeren og er således en subjektiv vurdering. Vi har ikke fået advarsler eller udvisning under cuppen. Thisted fik et gult kort i mellemrunden. Vi kan dog ikke få oplyst hvordan pointene er fordelt’. 


‘Stillingen i mellemrunden inden kampen mod Thisted er, at vi ligger øverst og Thisted nummer to. Vi går derfor gå ud fra at vi er bedre med fair play end Thisted’ fortæller Peter Høeg. 


Den spændende kamp mod Thisted ender 1-1. Frederikshavnerne jubler, da de er sikre på at finalepladsen er deres, og alt imens hænger Thisted med hovedet.


30 minutter senere ringer turneringsledelsen og oplyser træner teamet, at der var en fejl i stillingen før kampen, og at det var Thisted der lå øverst, eftersom de havde bedre fair play point end Bangsbo Freja.


De meget skuffede drenge og trænere fra Bangsbo spiller derfor bronzekamp mod Aalborg Freja og vinder 3-1.


‘Kort og godt ender vi med et resultat på 18-2 efter fem kampe. Ingen nederlag. En pokal for 3. pladsen og nogle skuffede drenge’, fortæller Peter Høeg slutteligt. 


Indtil denne noget besynderlige afgørelse, havde turen været super og stemningen i top. Dette var dog indtil holdet blev ‘skubbet ned i tabellen’.


Klubben ønsker trods alt U17 drengene stort tillykke med bronze medaljen🤩👏🏻⚽️

Luk