Menu

Bangsbo Frejas seniorafdeling starter træning.

image
Christina Emborg
16. juli 2023 kl. 16:52

De seneste uger har både spillere og trænerteam i Bangsbo Frejas seniorafdeling holdt en velfortjent sommerpause. 


Seniorafdelingen består pt af ca 35 spillere. 


I efteråret stilles der atter med to hold i DBU turneringen, hvor det ene hold spiller i serie 5, og det andet spiller serie 3. Klubben sikrede sig oprykning til netop serie 3 efter en flot forårssæson.


Der er dermed lagt op til en spændende efterårs sæson med masser af kampe. 


Træner teamet for efteråret er på plads. Cheftræner er Brian Kristensen, og med sig har han to assistenttrænere nemlig Jimmy Lyng Nielsen og Christian (købmand) Nielsen. Ligeledes er der tilknyttet to holdledere. 


Seniorafdelingen har i løbet af sæsonen en masse gode sociale tiltag og arrangementer, som giver mulighed for godt fællesskab på tværs af niveau og aldre. De yngste spillere er 17 år, men der er selvfølgelig også en masse erfarne kræfter på holdene. 


Første dag med aktiviteter og fest er lørdag d.5/8, hvor seniorudvalget lige nu er igang med at planlægge dagen og aftenens forløb.


Der er plads til alle i Bangsbo Frejas seniorafdeling, og ønsker man yderligere information eller har man spørgsmål kan træner Brian Kristensen kontaktes på 51 95 43 13.


Træningen for seniorafdelingen starter op igen på tirsdag d.18/7. 


Træningen foregår herefter alle tirsdage og torsdage kl 18.30-20.00 i Frejaparken på Bangsbo Frejas anlæg.

Luk