Menu

Ny ung målmandstræner i Bangsbo Freja

image
Christina Emborg
30. juli 2023 kl. 12:51

Bangsbo Freja er glade for at meddele, at de har lavet en aftale med Zidane Idriz, som fra efteråret er ny målmandstræner i klubben.

Zidane er selv målmand på Bangsbo Frejas U19 hold, og har faktisk stået i mål lige siden han selv startede med at spille fodbold i klubben som ganske lille. Han har modtaget træning fra mange dygtige målmandstrænere de sidste år, bla Peter Redder. Fra efteråret skal Zidane modtage træning af målmandstræner Mogens Krogh.

Bangsbo Freja er sikker på at især klubbens yngste årgange nu får gavn af Zidanes egne erfaringer som spiller og målmand i klubben, og mon ikke han har en del fif fra egen træning, som han gerne deler ud af.

Planen er at Zidane skal træne klubbens U13/U14 årgang samt de mindre årgange i klubben. Netop de mindre årgange vil få “besøg” af Zidane til deres træninger på anlægget. Her vil spillere med lyst til at prøve målmandsposten af, få gode råd og træning af Zidane.

Bangsbo Freja er glade for at endnu en af vores ungdomsspillere har lyst til at påtage sig trænergerningen, og klubben byder Zidane velkommen i trænerfamilien.

Luk