Menu

Nyt trænerteam klar til piger/damesenior

image
Christina Emborg
17. oktober 2023 kl. 20:05

Forleden dag faldt de sidste detaljer endelig på plads ang det fremtidige trænerteam for Bangsbo Frejas nye pige/dameseniorhold.

Det er med stor glæde at klubben kan præsentere Martin Mølgaard, som kommende cheftræner på holdet. Martin har de sidste år været træner for klubbens årgang 2010 og 2011, men nyt job med nye arbejdstider gør, at Martin nu udelukkende har mulighed for at træne årgange, der har senere træningstider.

Martin har allerede hjulpet til i efteråret med at træne pigerne, og det var et stort ønske for pigerne, at Martin ville forblive tilknyttet deres hold.

Samtidig har klubben lavet aftale med Kim Simone Nielsen, som fremover skal være assistent træner på holdet. Kim har mange års erfaring med at træne pige- og damefodbold, og han glæder sig til igen at skulle være i trænerrollen.

Derover fortsætter Prince på holdet som assistenttræner, og klubben er glade for, at han kan og vil fortsætte med at træne pigerne. 

Klubben håber, at det nye trænerteam vil medvirke til, at holdet oplever succes både på og udenfor banen.

Holdet har i efteråret været tilmeldt i U17 pigerækken, men pigernes alder gør, at de fremover skal spille i damesenior rækken. Hovedparten af spillerne er nemlig årgang 2005 og 2006.

Holdet holder lige nu efterårs pause i uge 42, men fra uge 43 starter de atter træningen op, og trænerteamet har planer om at fortsætte fodboldtræningen vinteren over både indendørs og udendørs. Ligeledes er planen også, at de skal spille kampe i vintersæsonen.

Klubben er glad for de mange medlemmer i denne årgang, og håber at det nye trænerteam kan tiltrække endnu flere medlemmer til holdet. 

Alle er velkomne til at komme og prøve være med.

Luk