Menu

Standerhejsning 2024

image
Christina Emborg
31. januar 2024 kl. 21:55

Standerhejsning i Boldklubben Bangsbo Freja.

Selvom næsten alle årgange for længst er startet op med træning enten på klubbens kunstgræsbane eller indendørs i Bangsbohallen, så skal sæson 2024 som vanligt markeres officielt.

Derfor er der på lørdag d. 3. februar standerhejsning i Boldklubben Bangsbo Freja for klubbens 11-mands hold. Dette betyder, at klubbens drengeårgange fra U15, U16, U17 og U19 deltager. Samtidig deltager klubbens U15 pigehold.

Klubbens ældste hold nemlig både herresenior og damesenior deltager selvfølgelig også.

Standerhejsning starter kl 11.00 ved flagstangen foran klubhuset, hvor der vil være taler og selvfølgelig flaghejsning af klubbens æresmedlem Christian Andreassen.

Herefter følger en let træning på klubbens kunstgræsbane Bjerget, og til sidst byder cafeteriets frivillige på pølser med brød, samt en øl eller sodavand i klubhuset på Vrangbækvej.

Bangsbo Freja håber mange vil deltage, både nuværende medlemmer ligesom nye spillere er velkomne til at komme og være med.

Eftersom Boldklubben Bangsbo Freja er i en proces med at skaffe flere medlemmer til deres bestyrelse, så kan interesserede ift dette komme forbi på lørdag og få en snak med formand Almina Nikontovic.

Luk